Peter Bæk er e-commerce manager hos Henrik Ørsens Online Aps (Teamet på billedet) og har som repræsentant for firmaet, købt en konkurrerende webshop.
Hvilken webshop købte du, og hvorfor?
”Vi har købt www.karat24.dk, fordi jeg så at den var lagt til salg på Saxis. Jeg kontaktede sælger, og sammen forhandlede vi os frem til en fornuftig pris for begge parter. Webshoppen havde allerede fin aktivitet, så med en fornuftig pris var det oplagt at udvide vores forretning. Vi leder hele tiden efter nye muligheder for at udvide forretningen.
Hvis vi skulle udvide vores portefølje af webshops, så stod valget mellem at starte på bar bund med et helt nyt domæne, eller vi kunne købe noget eksisterende.
Vi har prøvet at starte helt fra bunden et par gange, og det er gået rigtigt godt, men der går alligevel noget tid, før man kan opbygge tilstrækkelig domæne-autoritet til at konkurrere på de lidt tungere søgeord og dermed opnå en sund organisk trafikvolumen. Derfor var det meget tiltalende at undersøge muligheden for at købe noget eksisterende, hvor der allerede var en fornuftig organisk synlighed, og det var her Saxis kom ind i billedet.
Jeg kontaktede sælger for uddybende oplysninger, og jeg kunne på baggrund af de leverede data opstille nogle scenarier for, hvor meget vi vil kunne omsætte for baseret på webshoppens eksisterende trafikvolumen samt den omsætning vi har i gennemsnit har pr. besøgende på vores eksisterende webshops.Bare med den eksisterende trafikvolumen på shoppen, ville vi relativt hurtigt kunne hente vores investering hjem igen.
Samtidig vil vi selvfølgelig arbejde på at øge denne omsætning endnu mere. Efter jeg fik præsenteret casen for ledelsen var der meget kort fra tanke til handling. Fra jeg første gang luftede ideen gik der kun 8 dage, før vi havde overtagelsesdag. Jeg havde aftalt en overtagelse periode med sælger, for at undgå nedetid i perioden til vi var klar med vores egen version af webshoppen. 14 dage senere gik vi live.”
Hvilke var de første tiltag, i gjorde med den nyerhvervede webshop?
”Shoppen som vi købte var del af en multi-store, hvor en anden shop skulle føres videre, så vi kunne ikke bare overtage driften af den eksisterende webshop. Derfor har jeg opbygget en kopi af den ‘gamle’ shop, hvor jeg har klonet designet, og så har jeg så vidt muligt lagt alt indhold ind igen på de oprindelige URLs.
Det kritiske for os var jo netop at beholde den organiske synlighed, så derfor skulle opbygning og indhold gerne afspejle en shop, hvor der ikke var ændret noget. Vi har så lagt shoppen ind i vores eget eksisterende shopsystem, så den daglige drift bliver nem og praktisk.
Nu er planen, at vi skal arbejde på at udvide omsætningen på den nye webshop. Dels vil vi arbejde på den organiske synlighed og konverteringsoptimering og derudover kommer vi til at lægge et meget større varesortiment ind på webshoppen.”
Hvad er fremtidsplanerne for jeres nye webshop?
”Den grundlæggende plan for vores nyerhvervede webshop er, at udvide vores markedsandele i onlinehandlen indenfor ure og smykker. Vi driver i forvejen flere veletablerede webshops, og med endnu en ny webshop åbner der sig også nye muligheder for at afprøve forskellige tiltag og strategier.
Vi har allerede et super stærkt online hold og et meget professionelt setup, så alt fra søgemaskineoptimering og online markedsføring generelt til produktoprettelse, kundeservice og pakkehåndtering har vi helt styr på :-)”
Hvordan har din oplevelse været af processen med at finde en sælger, tage kontakt og lave en aftale gennem Saxis Virksomhedsbørs?
”Den har været helt fin. Kontakten til sælger blev etableret gennem Saxis, men alle andre dele såsom forhandling af pris og betingelser samt indgåelse af aftale og overdragelse har vi klaret på tomandshånd, og her har forløbet været helt gnidningsfrit. Sælger har været rigtigt samarbejdsvillig i hele denne proces.”
Vi har i skrivende stund over 600 virksomheder til salg – hvis du også leger med tanken om at blive selvstændig, eller opkøbe konkurrenter, kan du se dem her: 600 virksomheder til salg
Købercases | Artikler