Henrik købte only4kids.dk for et år siden – Hvordan er det gået siden?

kan-du-huske-henrik

Måske kan du huske Henrik. Han er en af de første købere vi interviewede umiddelbart efter han købte virksomheden Only4kids.dk. Der er sket meget siden han købte virksomheden, for lidt over et år siden; han har blandt andet fordoblet omsætningen. Hør her, hvordan det har været for Henrik at købe en virksomhed.

Læs også: Morten ejer et marketingbureau: Nu vil han også sælge smykker

Hvordan er det gået, siden du i august 2015, købte Only4kids.dk?

“Der er altid mere arbejde i det end man lige forventer og der er blevet lagt rigtig mange timer i det, men det har været utroligt spændende og lærerigt. Det er desuden ekstra motiverende, når man begynder at se resultaterne af indsatsen. Omsætningen er fordoblet i forhold til før jeg overtog shoppen og pilen peger stadig op og der er mange ting, som endnu ikke er implementeret.”

Hvad har du ændret?

“Den første store ændring var et helt nyt responsivt design til siden, hvor siden blev lavet fuldstændig om og gjort langt mere mobilvenlig. Det har haft en rigtig stor effekt på mobiltrafikken på siden. Dernæst har fokus været på en fuldstændig gennemgang af SEO på alle aspekter lige fra teknisk SEO, on page SEO og outreach for nye links. SEO delen er utrolig vigtig for selskabet og det er meget motiverende at se effekten på sine rangeringer og trafik.

Foruden arbejdet med at skaffe ekstra trafik har der været en stor fokus på at optimere brugervenligheden af siden og derved optimere konverteringsraten, så man får mere ud af de besøgende og kunderne får en bedre oplevelse. Det har været rigtig gavnligt og givet et stort boost.

Hvis jeg skulle nævne alle de ændringer, der er lavet over det seneste år, ville det dog blive en rigtig lang artikel.”

Har du fået hjælp af sælger?

“Jeg har fået ekstremt meget hjælp af sælger. Det var tydeligt at sælger ønskede at lave en god overgang og sørge for at den nye ejer tog sig godt af selskabet. Det startede med at vi lavede en udførlig gennemgang af processerne i shoppen og hvordan det hele var bygget op, samt hvilke muligheder og udfordringer han så for fremtiden.

Vi lavede en aftale med mulighed for assistance i 3 måneder efter overtagelse, hvilket hjalp rigtigt meget. Vi har løbende haft en god dialog og snakker stadig sammen til tider. Jeg kan ikke sige nok om hvor god denne oplevelse har været og sælger har overholdt alle aftaler – og mere til!”

Hvilke læringer har du fået, i forhold til at købe en virksomhed? Hvad var anderledes end du regnede med?

“Der er altid mere arbejde i det end man lige forventer, men det afhænger i sidste ende af hvad man lægger i det og hvor ambitiøs man er. Min approach er, at jo mere jeg laver i dag, jo mindre skal jeg lave i morgen.

I dag har jeg et meget bedre indblik i SEO delen og hvilke ændringer det vil kræve at få bygget et nyt website op og optimeret det. Det er vigtige informationer så man bedre har mulighed for at analysere værdien af en webshop inden man køber.

“I og med at jeg er involveret i alle processer betyder det, at jeg i fremtiden vil kunne skabe nye forretninger eller købe nye eksisterende virksomheder, da jeg ved hvad det kræver at gøre dem til en succes.”

På det personlige plan har jeg fået rigtig meget ud af det. Jeg er blevet udfordret på en helt ny måde inden for en branche jeg ikke havde kendskab til før. I og med at jeg er involveret i alle processer betyder det, at jeg i fremtiden vil kunne skabe nye forretninger eller købe nye eksisterende virksomheder, da jeg ved hvad det kræver at gøre dem til en succes.

Jeg blev overrasket over hvor mange omkostninger, der er forbundet med at drive en webshop. Jeg havde budgetteret med langt de fleste af dem, men selv om mange af dem er mindre omkostninger løber det hele op og det er vigtigt man holder skarpt øje med omkostningerne, så man kun investerer i ting, som skaber værdi for ens forretning.”

Hvad har været den største sejr?

“At fordoble omsætningen og konverteringen inden for det første år samt opnået den største synlighed på Google i hele selskabets levetid.“

Hvordan har dit første år, som selvstændig været?

“Jeg har været selvstændig i mere end 6 år, så det er ikke nyt. Jeg nyder i høj grad friheden og det faktum, at man belønnes for den ekstra indsats man yder og ikke kun hjælper andre med at øge deres forretning. Jeg holder fri, når jeg ønsker at holde fri og jeg arbejder på de tidspunkter, hvor jeg ønsker at arbejde. Den del vil jeg nødig være foruden.”

Læs også: 65-årige Finn kan ikke sidde stille: Udskyder pensionen og køber webshop

Helt overordnet: Har det været en god investering?

“Kortsigtet og rent økonomisk så nej. Det skyldes dog i høj grad at alt overskud investeres direkte tilbage i virksomheden for at optimere tingene hurtigst muligt. Fokus er ikke på at tjene penge kortsigtet, men mere på at bygge den bedste forretning op langsigtet.

På det personlige plan? Absolut!”

Er der nogle informationer du gerne ville have haft?

“Jeg ville gerne have vidst, at man ikke skal skifte design på sin side lige op til julesæsonen, da det kan skade sin organiske trafik. :)”

Ville du benytte Saxis igen/anbefale til andre?

“Jeg mener Saxis er den bedste danske platform til køb af selskaber uanset hvilken branche man er interesseret i. Jeg kigger stadig med på siden og ser om der er nogle spændende ting. Jeg var for nylig langt i dialogen med et andet selskabet, men det endte i sidste ende med at jeg sprang fra.“


Bliver du fristet?

På Saxis har vi svært ved at få armene ned over Henriks succes og gode oplevelse. Det er fantastisk at se, at dem der køber en virksomhed på Saxis, lærer, bliver dygtigere og fremfor alt, elsker at arbejde med deres virksomhed.

Hvis du har læst denne artikel og har følt dig lidt fristet til at prøve kræfter med iværksætterlivet, synes jeg du skulle kigge forbi vores søgemaskine med over 1200 virksomheder til salg.

Hvem bruger Saxis?Købercases | Artikler

Artikler som også interessere dig

Søren droppede sin direktørstilling i et stort internatio... Mette Jeannot 2024-09-20
Fra iværksætter: Min nye virksomhed, har jeg ikke startet... Mette Jeannot 2024-09-05
Derfor købte Kasper en etableret webshop frem for at star... Mette Jeannot 2024-05-21
Girlpower: En voldsom bilulykke og corona stoppede ikke E... Mette Jeannot 2024-03-18
Købte virksomhed og skabte 300% vækst på 8 måneder Philip Roager 2019-11-07