GUIDE: Sådan sælger du din virksomhed hurtigt

guide-saelg-din-virksomhed-hurtigt-1

 

At sælge sin virksomhed, er en mere kompliceret sag, end f.eks. at sælge en cykel. Det er derfor vores klare anbefaling, at du lige bruger 5 minutter på at læse denne guide, og efterfølgende bruger noget tid på at forberede dig og lave en god annonce. Det kan resultere i et hurtigere og mere effektivt virksomhedssalg.

Her på Saxis har vi efterhånden set rigtig mange virksomheder blive solgt, og vi begynder at kunne se, hvad der kendetegner alle de sælgere, der får solgt deres virksomhed hurtigt. På baggrund af disse erfaringer, har jeg skrevet denne guide til dig, der gerne vil sælge din virksomhed – så du kan komme i mål, hurtigt og gnidningsfrit

Læs også: Guide: Dette holder køberne fra at tage kontakt til dig

Ja, ja, men bliver min virksomhed virkelig solgt hurtigere?

Ja. Det gør den. Det er altså ikke bare gode råd, men ting som vi ved virker og har set virke gang på gang. Se bare her. Victoria fik solgt sin virksomhed på 16 dage, ved at følge vores råd:

 

Victoria fik solgt sin virksomhed på 16 dage.

 

Og Yngvi og hans partnere fik solgt en virksomhed i millionklassen på få uger:

Den korte version:

Husk at:

  • det er dig, der skal sælge en virksomhed, så tag styringen.
  • lave en god, lang beskrivelse af virksomheden i annoncen.
  • svare på alle henvendelser.
  • have en NDA klar. (Download her)
  • have regnskaber og nøgletal klar.
  • have KPI’er klar.
  • have en udbudspris klar.
  • fortælle hvorfor du sælger.
  • beslutte dig for om du vil sælge anparter eller aktiver.
  • beslutte om du hører med i handlen.
  • at drive virksomheden i salgsperioden.

Den lange version:

Du er sælger, så husk at sælge!

Den største misforståelse vi oplever er, at sælgerne ikke sælger. Når du vil sælge din virksomhed, er det vigtigt at du er imødekommende, velforberedt og i det hele taget, opfører dig som om, at du er ved at sælge noget. Det er i virkeligheden et spørgsmål om attitude. Det er helt tydeligt, at de sælgere, der er indstillet på at være sælgende og proaktive, er dem der sælger deres virksomhed suverænt hurtigst.

Mange sælgere tror, at det er køberen, der vil tage styringen i processen, men det er det ikke. Du, som sælger, styrer processen, når en potentiel køber har kontaktet dig. Hav styr på dine dokumenter og analyser, så formalia ikke kommer til at forsinke processen. Det vil få dig til at virke meget professionel og det vil gøre køber tryg ved handlen. 

Husk også at køberne sandsynligvis vil kontakte flere annoncer end din, hvorfor det er så vigtigt, at du husker at følge op, hvis køber ikke svarer dig tilbage. Det betyder ikke, at de er useriøse hvis ikke de svarer, men vil blot være et udtryk for, at de har mange bolde i luften. Køberne har lige så travlt, som du har. Derfor vil købere ofte bare bede dig om at ringe, eller skrive på mail. Igen, det betyder ikke de er useriøse, men blot at de har travlt.

Læs også: Laver du også disse 3 fejl når din virksomhed er til salg online?

Vis at du er en seriøs sælger

Det absolut vigtigste er, at du viser du er seriøs. Det kan du blandt andet gøre, ved at skrive en god, sælgende, beskrivende og gennemarbejdet tekst i din annonce. Herudover vil jeg anbefale, at du svarer på alle de henvendelser du modtager, og gerne så hurtigt som muligt. Desuden er det vigtigt at du er forberedt, hvilket jeg vil komme mere ind på i næste afsnit.

Forbered dig og hav fundamentet på plads

Når køber kontakter dig, er det, som jeg har været inde på, vigtigt, at du er klar til at sælge, og det kan du kun være, hvis du er forberedt og har dine ting klar. Saxis anbefaler derfor, at du finder følgende ting frem, inden du begynder at tale med potentielle købere:

  • NDA (Fortrolighedserklæring)

Jeg vil altid anbefale at du får køber til at underskrive en fortrolighedserklæring, men det er selvfølgelig op til dig, om du vil kræve det. Det et typisk det første du, som sælger, beder køber om, så du kan tale om virksomhedens detaljer uden at være bange for om det får konsekvenser for dig og forretningen. Du kan downloade en gratis standard fortrolighedserklæring her.

Læs også: NDA (fortrolighedserklæring), hvad er det?

  • Regnskaber og nøgletal (Helst årsrapporter)

Du kan være helt sikker på, at en potentiel køber vil se dine regnskaber, så du kan ligeså godt have dem klar fra start af. Det bedste er, hvis du kan sende årsrapporter for de sidste 3-5 år, men hvis selskabet ikke er så gammelt, så skal du som minimum have tal på omsætning og resultat. Gerne måned for måned. Skriv meget gerne så meget som du vil ud med, i annoncen, ellers udlever det til køber, når NDA’en er underskrevet.

  • Branchespecifikke KPI’er

Afhængig af, hvilken slags virksomhed du sælger, er der nogle forskellige KPI’er du skal have klar. Hvis du eksempelvis har en webshop til salg, er det interessant for køberen at vide hvor mange besøgende der er på webshoppen, hvor de kommer fra, hvor mange der konverterer, hvad de i gennemsnit køber for, hvor mange gange de køber og så videre. Du ved bedst selv hvilke KPI’er der er relevante for din virksomhed, og hvilke KPI’er du selv ville se hvis du skulle købe din virksomhed.

  • Udbudspris

Du skal helst have 2 priser klar. Den første er den pris du gerne vil have for virksomheden, og som du mener er rimelig. Den anden pris, er din smertegrænse. Hvad er minimum du skal have for virksomheden før du vil sælge den. Det er meget godt at være afklaret med det fra start, så du ved hvor meget rum der er at forhandle med.

Du kan evt. få lavet en værdiansættelse her

  • Hvorfor sælger du?

Det er meget simpelt, men du kan være sikker på at de fleste købere er interesseret i at vide hvorfor du sælger virksomheden. Jeg vil derfor anbefale dig, at skrive det ind i annoncen, det kan være en barriere for, at en køber kontakter dig. Vi har ofte hørt fra købere, at de tror sælger har noget at skjule, hvis årsagen til salget ikke er opgivet.

  • Vil du sælge anparter eller aktiver?

Sælger du selskabet, eller sælger du aktiverne? Det er meget vigtigt at du har dette på plads, da det kan give en masse besvær under forhandlingerne. Hvis du eksempelvis har et enkeltmandsselskab, kan du jo overveje om du skal omdanne det til et anpartsselskab inden et salg. Du kan evt. kontakte en virksomhedsmægler, hvis du er i tvivl om, om du har den rette selskabsstruktur. 

  • Følger du med i handlen?

Hvis du selv er et stort aktiv i virksomheden, så skal du tage stilling til, om din plads kan blive erstattet af en anden, og i så fald, hvilke kompetencer sådan en person skal have. Det er en god idé at skrive det ind i annoncen. Der er også nogle der vælger at lade sig sælge med, således at du bliver i virksomheden og passer den som et job, og du bare sælger ejerskabet af virksomheden. Du skal være afklaret med hvad du ønsker.

Hvis ikke du følger med i handlen, så beslut dig for, om du vil hjælpe køber efter salget. Hvis du gerne vil, så beslut hvor længe du ønsker at hjælpe og hvor meget.

Læs også: Hvorfor sælge selv i stedet for at bruge en mægler?

Husk at drive virksomheden i salgsperioden

Det kan lyde meget banalt, men vi har gang på gang set, at sælger udelukkende fokuserer på at sælge virksomheden, og den manglende fokus på driften, gør at den mister værdi. Du skal derfor huske at drive virksomheden i perioden op til salget, for at opretholde virksomhedens værdi. 

Her kan du få et godt råd med på vejen, fra min partner, Martin Thorborg:

Beskriv ovenstående i din annonce

Når du har lavet alle ovenstående ting og har dem klar til at præsentere for køber, så er det vigtigt at du husker at have det med i annoncen. Du kan naturligvis ikke have hele rapporter med i annonce, men husk at beskrive alt salgsmateriale du har lavet klar, i annoncen, så køber kan se at du er en seriøs sælger.

Se salgsannoncen som en teaser, der skal gøre købere nysgerrige, og når de så har kontaktet dig og underskrevet NDA’en, kan du vise dem alt salgsmaterialet. Nævn derfor meget gerne et par pointer fra hver del af dit salgsmateriale i annoncen.

Husk, at langt de fleste, hvis ikke alle disse ting, er emner som køber vil spørge ind til, det er derfor en stor fordel for dig, hvis du har styr på det allerede inden forhandlingen. Jo flere af tingene der er styr på, jo tættere er du, på et virksomhedssalg.

Tager du alle ovenstående råd til dig, er du godt på vej til et hurtigt virksomhedssalg!

Du kan rette i din annonce her

Husk iøvrigt at følge med på vores Facebookside, hvor vi løbende kommer med inspiration, gode råd og andet brugbart, når du skal sælge en virksomhed.

Faglige ArtiklerHjælp til sælgerKøb og salg af virksomhederVærktøjskassen

Artikler som også interessere dig

5 grunde til, at du bør sælge din virksomhed selv Mette Jeannot 2024-08-27
3 tips til at sælge din virksomhed hurtigt Mette Jeannot 2024-06-25
Undersøg virksomhedens SEO inden du køber den Mette Jeannot 2024-02-29
Køb og salg af virksomheder udenfor Danmark Niels Ryding Olsson 2022-11-14
6 Råd: Sådan kommer du i gang med influencer marketing Niels Ryding Olsson 2021-02-09