Sådan startede Michaels iværksætter eventyr med virksomheden Københavns Fugeteknik som netop er endt lykkeligt da Michael har solgt virksomheden til en ny dygtig ejer.
Michael Eismark Schmidt er oprindeligt fra Espergærde, flyttede senere til København men er nu tilbage i “Den gamle by”. Deraf navnet Københavns Fugeteknik.
“Som tidligere grundlægger af en større import/Detailforretning, søgte jeg nye udfordringer med potentiale. Én ting jeg lærte af at renovere ejendomme, heriblandt lejligheder og sommerhuse, var at fuge faget mestrede jeg simpelthen ikke. Så hvorfor ikke ikke sætte et mål og lave Danmarks bedste Fugevirksomhed. Det skete i 2008, 4 år tog det, før vi stod på scenen i Forum, indstillet til prisen som Årets Håndværker og Årets Specialist, bedømt af 5 uvildige, fra bla. Dansk Byggeri. Vi fik prisen som Årets specialist.”
Virksomheden Københavns Fugeteknik blev altså en realitet og efter selv at have bygget den op til det flotte niveau, kriblede det i Michaels iværksætter fingre igen.
“Ordet iværksætter siger det hele. Virksomheden, skal passes efterfølgende og da jeg fik nye idéer, samt sideløbende andre virksomheder, blev potentialet ikke opfyldt i nogle af delene. Derfor valgte jeg at sætte til salg gennem Saxis.”
Det nyeste projekt som Michael har startet er Qurias.dk, et bæredygtigt og vandbesparende toilet koncept. Den arkitekttegnede opfindelse genbruger vand og sparer dig for 1000-vis af korner i rørføring.
Køberen skal kunne levere kvalitet
“Når man har en virksomhed, der er personligt ejet, lægger man i større grad navn til. Derfor var mine overvejelser 2 vigtige og meget essentielle ting. Enten skulle virksomheden sælges til én jeg vidste beherske faget, eller også skulle jeg fokusere på oplæring, så kunderne fik den samme service og produkt, som jeg selv ville levere. Saxis havde begge dele i kartoteket.
Jeg kommer helt sikkert til at sælge en virksomhed igen! Hvis du starter en virksomhed og har et drive, vil man automatisk gå i stå når det kører og derfra skal vedligeholdelse overtage. Som iværksætter skal det sættes i gang og før du ved af det ligger din passion i et nyt projekt. Derfor skal det videre. Det fortjener det.”
Én af glæderne ved at drive sin egen virksomhed er alle de sjove oplevelser man får undervejs. Dem har Michael også haft sin del af.
“Som selvstændig håndværker, er der mange sjove historier. Nogle er der pyntet på, men det gør dem ikke ringere, tværtimod. Jeg havde bla. en medarbejder, der blev tosset over at få en p-bøde grundet 10 m reglen, selvom han havde parkeringskort. Han fyldte P-maskinen op med vinduesfuge, og måtte naturligvis få en officiel skideballe på byggekontoret, men alle var færdige af grin.”
Michaels råd til virksomheds sælgere: Vær ærlig!
“Et godt råd jeg vil give videre er at være ærlig. Hvis du har et godt produkt eller en god virksomhed, vil den sælge sig selv. Det jeg selv gjorde, var at jeg solgte firmaet som ren goodwill, hjemmeside osv. Hellere underspille potentiale, end skabe skepsis. Jeg tror det er de færreste der køber en virksomhed, der har været til salg i et halvt år til prisen!”
Det har været nemt, hurtigt og tilfredsstillende
“Hvad betyder det at få solgt? Der er helt klart forskel fra at lukke ned, hvis din energi ligger i et nyt projekt. Økonomien er mindre vigtig, men det er tilfredsstillende at andre er interesserede i dit produkt.
Det gik nemt og hurtigt. Varelageret blev afhentet, pengene blev deponeret og så brugte vi de 3 steps til overdragelser af hjemmeside fra bloggen mv. Det var langt nemmere end man skulle tro.
Når man sælger en virksomhed, er min klare opfattelse, at det har ligget i overvejelserne et stykke tid. Derfor var jeg også fuldt afklaret med forløbet og underskriften var det nemmeste.
Med så mange henvendelser gennem Saxis, var jeg ikke engang i tvivl om at det blev solgt. “Der kommer bare en ny imorgen”. Efter underskriften tænkte jeg mest på opfølgning af øvrige (lidt skuffede) købere og at de fik en personlig henvendelse, med tak for interessen. Tak til Saxis. BEST BUY!!”
Du kan følge med i Michaels nye eventyr på qurias.dk
ArtiklerSælgercases | Artikler