Søren Vasegaard Andreasen en 39 årig advokat i Auning og Hadsten, solgte sin første virksomhed tilbage i December. En webshop der handler med tysk importeret porcelæn: “det var min første erfaringer med selv at være selvstændig.”
Hvorfor startede du lige netop denne virksomhed?
Jeg faldt over noget sjovt tysk porcelæn, som på daværende tidspunkt ikke var særligt kendt i Danmark. På daværende tidspunkt gik jeg kortvarigt ledig men kunne naturligvis ikke sidde stille. Tassen-shop.dk der nu er solgt var min første virksomhed, jeg stiftede som bibeskæftigelse jeg lærte rigtig mange ting, jeg har kunne tage med videre i de næste virksomheder.
Hvorfor valgte du at sælge?
To årsager: Min kone og jeg valgte at gå hver til sit her i efteråret 2018, og jeg havde ingen interesse i at drive webshoppen videre. For det andet ejer jeg nu desuden et advokatfirma og et inkassofirma med mange ansatte og en større millionomsætning, som jeg ønsker at lægge alle mine kræfter i.
Jeg havde kigget på at sælge shoppen lige siden jeg startede mit eget advokatfirma, men der kom alligevel til at gå 2½ år, inden det skete. Men indtægten fra Tassen-shop har været med til at holde hånden under mig, mens jeg byggede den anden virksomhed op. Advokatfirmaet er nu så stort, at det tager al min tid, og kræver al min fokus, så nu var det rigtige tidspunkt til at få shoppen solgt.
Har du nogle gode råd til andre der arbejder meget både som selvstændig og lønmodtager?
Følg drømmen. Og få en aftale med din arbejdsgiver om, at du godt må drive en forretning udenfor almindelig arbejdstid. Og vær så obs på at holde det. Jeg fik en overgang rigtig mange telefonhenvendelser og mails fra kunder i shoppen, mens jeg sad på kontoret i dagtimerne, og det var hårdt at skille det ad. Og er du ansat tvivler jeg på, at arbejdsgiveren vil acceptere, at du bruger arbejdstid på din egen forretning.
I sommeren 2017 blev hele lageret flyttet til Webpakkeriet.dk som derefter stod for pakning, lager, reklamationer osv. Det var en stor lettelse, men kostede selvfølgelig på bundlinjen. Men for os var det det værd.
Hvordan skabte du mersalg i forretningen?
I starten tog vi på kræmmermarkeder med varerne for at synliggøre os og skabe mersalg. Det virkede men var hårdt arbejde. men det var en god måde i starten til at sprede budskabet og præsentere produkterne for en stor gruppe mennesker. Så masser af synlighed fik vi ud af det for meget få penge. Omvendt forventer folk på kræmmermarkeder, at man kan prutte om prisen, og folk er mere vant til at se brugte varer end nye varer, så salget var ikke så stort som håbet, men dog nok til at det var besværet værd.
Hvad har det betydet for dig at få solgt?
Jeg har på den ene side kunne lægge flere kræfter i min primære virksomhed, og på den anden side har jeg fået mere fritid, hvilket jeg har manglet. Nu er jeg glad for at jeg ikke skal bruge min sparsomme fritid på webshoppen mere, og kan bruge mine kræfter på nye projekter. Men jeg fortryder på ingen måde de erfaringer og oplevelser jeg har haft.
Har du nogle råd til andre der overvejer at sælge deres virksomhed?
Lad være med at tro, at du sidder på en guldgrube. Virksomheden kan sagtens være dit hjertebarn, men hvis du vil sælge, må du være objektiv omkring virksomhedens reelle værdi, dvs. hvad andre vil betale for at overtage virksomheden. Giv slip på følelserne.
Jeg tænkte over, hvordan jeg kunne få solgt virksomheden hurtigst muligt til en fair pris.
Kan du uddybe lidt omkring din oplevelse af brugen på Saxis?
Jeg vil sige det var meget udførligt, og jeg blev holdt i hånden hele vejen gennem oprettelsen af annoncen. Jeg fik rigtig mange henvendelser både de meget seriøse, dem der lige skulle lure men ikke havde besluttet sig endnu, og så de useriøse, men dem var der dog ikke så mange af. Overdragelsen gik meget hurtigt. Der blev aftalt en pris, og køber hentede varelageret nogle dage efter, den aftalte pris blev betalt og domænerne blev overdraget.
Jeg var afklaret, og var meget glad for at komme videre. Men ved også at køber bliver glad for virksomheden, da den passer godt ind i deres eksisterende forretning.
Har du en iværksætter historie du vil kigge tilbage på fra Tassen-shop?
Indimellem var der porcelæn med ridser, som blev taget fra som 2. sortering. Så blev der holdt lagersalg af det hjemmefra huset, og så var der altid “run” på, for var der rabat, så blev der virkelig solgt igennem. Første jul kom der så mange bestillinger indimellem, at jeg havde hele bilen fyldt, når jeg kørte på posthuset. Det var særligt i højtiderne at der var rigtig meget gang i salget. Det er jo bestemt en oplevelse jeg vil huske tilbage på. Nu vil jeg glæde mig til at få lidt fritid og opleve udviklingen i mine andre virksomheder.