Fra iværksætter: Min nye virksomhed, har jeg ikke startet fra bunden – og det er et strategisk valg  

Dino er en succesfuld iværksætter, men hans nyeste virksomhed er ikke startet fra bunden. Han har valgt at købe den via Saxis, og det er der en helt specifik grund til. Efter mange års erfaring ved Dino, at dette var det rigtige valg. Om du bør gøre det samme, kan du blive klogere på her 👇

💡Et strategisk klogt valg

Med en solid baggrund inden for detailhandel er Dino i dag administrerende direktør og hovedaktionær i virksomhederne DayCare1 og Pro-Vest. Og han har netop udvidet sin portefølje ved at købe webshoppen: Møbellageret sammen med sin kone Gitte. 

Dino har startet flere virksomheder fra bunden med succes, og har lært værdifulde lektioner, så denne gang er det helt bevidst, at vejen til succes bliver anderledes. 

“Vi har overtaget en eksisterende forretning med solid omsætning, hvor fundamentet i virksomheden er så stærkt, at det ikke ville give mening at starte fra nul op imod den’’.

Ved at overtage Møbellageret kunne de springe nogle af de mest udfordrende faser i iværksætteri over – de faser, der kræver omfattende opbygning af brand, kundebase og drift fra bunden. Den tidligere ejer har med andre ord taget et tungt slæb, som Dino og Gitte i dag nyder godt af.

🚀 Fokus på videreudvikling

I og med at Dino og Gitte har overtaget en forretning med en solid omsætning, skal de ikke stresse over det økonomiske. I stedet svarer Dino: 

“Første mål er at opnå 100% kendskab til driften og de nuværende mekanismer. Herefter har vi planer om at arbejde hårdt med det digitale udtryk samt kommunikationen ud til kunderne’’. 


Det er deres vision, at Møbellageret skal være kendt med et meget højt serviceniveau, hvor man laver en god handel med value for money, og så er det vigtigt for Dino og Gitte, at kunderne føler sig trygge ved at handle på webshoppen og får en god oplevelse – hver gang. 

Gode råd fra Dino til andre, der overvejer at købe en eksisterende virksomhed 👇

Vi har selvfølgelig også spurgt Dino om hans bedste råd til andre, der står i en lignende situation, og hertil svarede han: 

‘’Vær grundig i dit analysearbejde. Mød sælgeren af virksomheden som noget af det første  og mærk så efter helt nede i maven, om det er det rigtige. Føles det rigtigt, så skal du ikke være bange for at kaste dig ud i det. Du behøver ikke være verdensmester i alt for at eje en virksomhed. Iværksætteri er kun 10% talent og 120% hårdt arbejde i min bog’’.

For dig, der overvejer at eje din egen virksomhed, kan Dino’s rejse være en inspirerende påmindelse om, at det ikke altid er nødvendigt at starte fra bunden. På Saxis kan du f.eks. finde en etableret virksomhed, der passer perfekt til dine ambitioner og kompetencer, og som kan give dig en mere flyvende start på iværksætter-rejsen.

Vi ønsker Dino og Gitte god vind fremover! 

Ikke kategoriseretKøbercases | Artikler

Artikler som også interessere dig

Søren droppede sin direktørstilling i et stort internatio... Mette Jeannot 2024-09-20
Derfor købte Kasper en etableret webshop frem for at star... Mette Jeannot 2024-05-21
Girlpower: En voldsom bilulykke og corona stoppede ikke E... Mette Jeannot 2024-03-18
Undersøg virksomhedens SEO inden du køber den Mette Jeannot 2024-02-29
Privatlivspolitik og databeskyttelsesforordningen Mette Jeannot 2023-11-22