Vi sagde at vi ville strømline virksomhedssalg og det har vi leveret på
“Det skal være hurtigere, billigere og nemmere at sælge sin virksomhed, så man kan komme videre i programmet.”
Sådan lød det i en artikel i Børsen fra Marts 2017 da jeg blev interviewet omkring vores visioner for et bedre marked for handel med unoterede virksomheder.
Nu kan vi fremvise at vi har leveret på det løfte. Det seneste dataudtræk vi har lavet som viser transaktionerne på platformen over de sidste 20 måneder, fortæller nemlig at virksomhederne på Saxis idag bliver solgt hurtigere og i større antal.
Der bliver solgt flere virksomheder, hurtigere
Tallene viser blandt andet at tiden det tager at sælge en virksomhed på platformen er forkortet med 32,81% fra 2017 til 2018. I 2017 tog det i gennemsnit 4,3 måneder at sælge en virksomhed og i 2018 er det tal faldet til 2,9 måneder i gennemsnit.
Antallet af solgte virksomheder pr. måned er også steget fra omkring 22 om måneden til 25 om måneden i gennemsnit. Det er altså en stigning på 13,6% og nominelt 36 virksomheder mere om året.
Dermed forventer vi at formidle over 300 virksomhedshandler i 2018
Så vidt vi kan se er det et resultat af, at vi har arbejdet intenst med at forbedre produktet. Det er blevet lettere at finde hinanden, få et indblik i virksomhedernes performance, tage kontakt, sende filer frem og tilbage og blive holdt opdateret når der sker noget nyt på markedspladsen
Vi har altid holdt fast i at vi ikke bare ville være en annonceplatform, men faktisk gøre det smartere at handle med unoterede virksomheder og det arbejder vi på hver dag
Bedre annoncer tiltrækker flere købere
Et andet tal som også er opsigtsvækkende er antallet af oprettede købere på platformen.
I øjeblikket bliver der oprettet over 6 nye købere hver eneste dag og det tal ser ud til at være stigende.
Vi mener helt bestemt at det er et resultat af, at vores sælgere bliver hjulpet mere til at oprette nogle gode præsentationer af deres virksomheder og det skaber mere seriøsitet og tillid på platformen
Det er en stigning på over 10% i forhold til 2017. Antallet af personer der skriver sig op til at få besked når bestemte typer af virksomheder sættes til salg er steget med 200,9% fra 2017 til 2018.
Lige nu er der over 8.000 personer som har skrevet sig op til at modtage besked, når en bestemt slags virksomhed kommer til salg
Historisk har ingen “gidet” at hjælpe vores kunder
Grunden til at de her mindre virksomheder som vi har med at gøre historisk ikke har kunne få hjælp til at blive solgt er, at det hverken kan betale sig for rådgiveren eller for kunden. Derfor er vi nødt til at bygge værktøjer på vores platform, som sætter køberne og sælgerne i stand til at klare processen selv
Her finder vi vores eksistensberettigelse og vores mission som virksomhed. De små virksomheder, som der trods alt er flest af i Danmark, skal have hjælp når de gerne vil opkøbe eller sælges og det har ingen historisk set “gidet” da der ikke er penge nok i det set i forhold til tidsforbruget i opgaverne.
Heldigvis lever vi jo i en tid hvor eksponentielle teknologier som Crowdsourcing, kunstig intelligens m.v. afhjælper mange problemer som før har været svære at løse og vi ser det som vores mission at stå i spidsen for denne udvikling på markedet for køb og salg af små og mellemstore unoterede selskaber.
Jeg glæder mig til at skrive en ny opdatering om noget tid med endnu flere gode nyheder til dig der skal bruge Saxis.dk til køb eller salg
Indtil da, må du have det fantastisk!
Andre tal:
Nye virksomheder til salg pr. måned i gns.: 149
Antal købere i kartoteket idag: 5.203
Virksomhedshandler til dato: 1.865
Virksomheder til salg lige nu: 535