Generationsskifte hvad vil det sige?

Generationsskifte

Begrebet generationsskifte, er en lidt gammeldags betegnelse. Det betyder egentlig bare skifte af ejerforhold i en virksomhed, og stammer fra en tid hvor mange virksomheder var familieejede og at det ofte var sådan at man havde en virksomhed hele ens arbejdsliv, til man en dag skulle på pension, og den næste generation i familien så kunne overtage ejerskabet og ledelsen. Men som bekendt ser det meget anderledes ud i dag.

 

Overvejelser omkring generationsskifte i dag

Idag handler det meget mere om virksomhedsejere der går på pension og gerne vil høste frugten af deres år lange slid. Der er selvfølgelig stadig mange virksomheder der går i arv, men generelt er der kommet flere små virksomheder og færre af de store tunge familieejede virksomheder, som traditionelt er dem der laver generationsskifte.

Derfor er der også nogle andre spilleregler man skal forholde sig til, når man snakker om generationsskifter.

læs også : Starte fra bunden eller købe sig ind?

Værdiansættelse ved generationsskifte

Værdiansættelse er altid en svær affære. Endnu mere når der er tale om et generationsskifte hvor børn eller børnebørn af ejerne er indblandet. Dette er fordi ejeren som regel vil forsøge at give overtageren en meget fordelagtig pris, som ikke afspejler virksomhedens egentlige værdi.

SKAT er meget interesseret i om virksomheden handles til markedsværdi og vil derfor kigge handlen igennem i sømmene. Derfor er det vigtigt at man har styr på regler og kan agere efter dem, hvis man ønsker at gennemføre et generationsskifte på bedste vis.

Der er nemlig forskellige måder hvorpå man kan påvirke værdien af virksomheden, inden generationsskiftet sættes igang:

– En lavthængende frugt er som regel nedlæggelse af aktiviteter, som den nye ejer alligevel ikke vil videreføre.

– Generationsskiftet kan gennemføres som køb af virksomhedens aktiver. Det betyder at virksomheden ikke skifter ejer og derved kan al indtægt fra salget af aktiverne beholdes i virksomheden og undgå personlig beskatning. Denne model dur selvfølgelig kun, hvis der er tale om en familie virksomhed der skifter hænder indenfor familien.

– Hvis der er tale om at virksomheden overtages af flere forskellige ejere, kan virksomheden splittes op i flere forskellige selskaber, som hver køber overtager hver især.

– Hvis virksomheden har mange penge bundet i aktiver, kan det være en idé at sælge nogle af disse fra, da dette tit kan mindske værdien af virksomheden.

Har du brug for en specialiseret advokat til generationsskifte og virksomhedsoverdragelse? – Vi hjælper dig med at finde den rette, klik her og læs mere 

Beskatning ved generationsskifte

Der findes måder at undgå beskatning i sammenhæng med generationsskifte. En af følgende situationer skal dog være gældende før det kan lade sig gøre:

– Køberen skal være barn af ejeren

– Køberen skal være svigerbarn af ejeren

– Køberen skal være barnebarn af ejeren

– Køberen skal være en nær medarbejder

Kort fortalt handler det om at køberen overtager de skatteforpligtelser som sælger ellers normalt har. Det betyder at køberen skal betale den skat af salget som sælger normalt skal betale. Dette giver mulighed for at en del af købssummen erstattes af en gave, som beskattes helt anderledes. Sælger man til en nær medarbejder kan dette dog ikke lade sig gøre. Derfor laver man som regel et nedslag i prisen der passer til den skattebyrde man overtager fra sælger. Passer køberen ikke på nogen af ovenstående scenarier, kan man stadig undgå beskatning ved, at have etableret en holding struktur hvor det selskab der sælges ejes af et holdingselskab.

Læs også: Holdingselskab, er det en god idé?

Generationsskifte er altså noget der kræver god overvejelse og forberedelse, uanset hvilken side man står på, men er en rigtig god måde at komme i gang som i værksætter, eller at samle kapital eller energi til nye projekter!

Læs også: Salgsmodning af virksomhed

Værktøjskassen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Artikler som også interessere dig

Køb og salg af virksomheder udenfor Danmark Niels Ryding Olsson 2022-11-14
Hvordan prissætter man sin virksomhed? Niels Ryding Olsson 2019-08-08
Guide: Hvordan undersøger jeg om aktiverne er korrekt pri... Niels Ryding Olsson 2019-04-05
Luk virksomhed – en komplet tjekliste Niels Ryding Olsson 2019-04-02
Guide: Alt hvad du skal vide om at sælge dit varelager Niels Ryding Olsson 2019-03-21