Guide: Dette holder køberne fra at tage kontakt til dig

Får du ikke så mange henvendelser fra købere som du havde håbet?

Eller er de henvendelser du får ikke seriøse nok?

Så kan du tage det helt roligt!

I Saxis hviler vi nemlig ikke på laurbærerne, vi knokler altid for at skabe de bedst mulige resultater for dig.

Derfor har vi valgt at gøre noget ved denne problemstilling.

Det har vi gjort, ved at spørge alle købere der kigger på annoncer på vores portal, hvad der afholder dem fra at kontakte den specifikke annonce de er inde og kigge på.

Læs også: 5 veje til et hurtigere virksomhedssalg

Hvis du har set den lille pop-up i bunden af skærmen, ved du hvad jeg taler om:

2016-10-05_1349

Og køberne har været rigtig gode til at give feedback omkring hvad der afholder dem fra at skrive til sælgerne! Tak for det!

Ud fra deres svar, har vi samlet de mest gennemgående tendenser og dem kan du nu læse og bruge til at forbedre dine chancer for at få solgt virksomheden. Det var så lidt 🙂

De mest gennemgående årsager til at købere ikke tager kontakt fordeler sig således:

a%cc%8arsag-til-manglende-kontakt

Hvor ligger virksomheden?

Mange står af hvis de ikke kan se hvor virksomheden ligger henne.

Det er vigtigt for dem at vide hvilken by virksomheden ligger i før de ved om det er interessant for dem at investere i.

Derfor er det en rigtig god idé at skrive i beskrivelsen på annoncen hvilken by din virksomhed befinder sig i.

Køberne skriver bl.a.:

Hvor i Nordjylland ligger virksomheden?”

“Er det muligt at få oplyst et bynavn?”

“Hvor i nordsjælland?”

Hvad så hvis jeg ikke vil oplyse byen?

Så vil det være en rigtig god idé at skrive det i annoncen. Skriv f.eks.:

“Af hensyn til medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere ønsker vi ikke at oplyse den præcise beliggenhed på virksomheden, men vi oplyser det gerne ved personlig kontakt gennem annoncen.”

Så har du i hvert fald gjort alt hvad du kan for at de købere som eventuelt ikke ville have kontaktet din annonce, beslutter sig for at tage kontakt til dig alligevel.

Læs også: GUIDE: Sådan sælger du din virksomhed hurtigt

Hvorfor gider du ikke bruge tid på at beskrive virksomheden?

Mange købere melder også tilbage til os at de ser det som meget useriøst hvis en virksomhed der er sat til salg er beskrevet med 4 linjer tekst.

Mange købere skriver ting som:

Jeg vil gerne læse noget mere om firmaet, før jeg kontakter dem?”

“Annonce for “hemmelig” – når der skjules for meget kan det skyldes at der er noget som ikke kan tåle at se dagens lys.”

“Der mangler beskrivelse, man har stort set ingen ide om hvad det drejer sig om.. “

Så sørg for at give dig tid til at beskrive din virksomhed grundigt i annoncen. Det er trods alt mange penge du beder køber om at tage op af lommen, så det mindste du kan gøre er, at bruge en halv time på at skrive en rigtig god sælgende tekst til din annonce.

Hvordan er du kommet frem til prisen?

Dette er faktisk det som allerflest har meldt tilbage.

Hvis de synes prisen virker for høj, gider de ikke at tage kontakt.

Det vil sige, hvis de ikke ud fra annoncen kan se, hvordan du er kommet frem til den pris du udbyder virksomheden til, kan det meget vel være at de ikke tager kontakt.

Det kan f.eks. være at du ikke har oplyst omsætningen på virksomheden eller oplyst hvad der følger med i prisen, f.eks. varelager, inventar, bygninger osv.

Dette gør det rigtig svært for køber, at vurdere om det er en rimelig pris du har sat og det afskrækker altså mange fra at tage kontakt.

Så derfor er det rigtig vigtigt, at du skriver noget om hvordan du er kommet frem til den pris, du har sat på virksomheden og forsøger at retfærdiggøre den i annoncen.

Nogle har også held med bare at skrive at prisen er til forhandling.

Har du brug for en værdiansættelse af din virksomhed kan vi hjælpe dig med det her – klik her

Hvordan ser virksomheden ud?

Den sidste gennemgående tendens vi ser er mangel på billeder på annoncen.

Mange købere skriver ting som:

Manglende billeder”

“Billeder??”

“Mangler billede og websideadresse”

Og når vi spørger ind til det, handler det for mange igen om seriøsitet.

Hvis du ikke engang har gidet at lave en ordentlig annonce, med en god beskrivelse og billeder på, så er det nok ikke så vigtigt for dig at sælge, eller også har du ikke noget der er værd at investere penge i at få solgt.

Så snart køberen har lavet den vurdering, er det ikke svært at beslutte sig for at kigge videre på andre annoncer.

Læs også: Laver du også disse 3 fejl når din virksomhed er til salg online?

Det handler om seriøsitet

Konklusionen på vores undersøgelse blandt køberne er, at din annonce har en kæmpe betydning for om du får mange henvendelser eller ej.

I løbet af meget få minutter, ja endda sekunder, har køberen gjort sig et indtryk af din forretning og dig som sælger og det indtryk afgøre om de tager kontakt til dig eller ej.

Så ligesom når du skal til et vigtigt møde og du tænker på hvordan du klæder dig, friserer dig og opfører dig, for at gøre et godt førstehåndsindtryk, er det vigtigt at du tænker over det førstehånds indtryk du giver de potentielle købere der kigger på din annonce, for det betyder uendeligt meget for den videre proces.

Så hvad ser køberen de første sekunder de kigger på din annonce?

Ser den seriøs ud?

Som om du virkelig har noget du forventer at sælge og til en god pris?

Er der gode salgsargumenter og en overskuelig beskrivelse af hvad det er, der er til salg?

Tag et kig på din annonce og ret den til her

Faglige ArtiklerHjælp til sælgerVærktøjskassen

Artikler som også interessere dig

5 grunde til, at du bør sælge din virksomhed selv Mette Jeannot 2024-08-27
3 tips til at sælge din virksomhed hurtigt Mette Jeannot 2024-06-25
Undersøg virksomhedens SEO inden du køber den Mette Jeannot 2024-02-29
Køb og salg af virksomheder udenfor Danmark Niels Ryding Olsson 2022-11-14
6 Råd: Sådan kommer du i gang med influencer marketing Niels Ryding Olsson 2021-02-09