3 gode råd: Sådan driver du en succesfuld café

2014-07-life-of-pix-free-stock-photos-palma-restaurant-pavement-area-table-chair-city

Rigtig mange danskere går med en drøm i maven om at have deres egen café eller restauration, og her på Saxis kan vi se at det er blevet virkelighed for en hel del, men hvad kræver det egentlig at styre sin egen café? Det har vi spurgt nogle af vores kunder om, som er meget erfarne café-ejere, for at hjælpe dig!

 

Vi har lyttet til jer

Hvis du går og drømmer om din egen café er drømmen ikke ret langt væk. Hver eneste måned bliver der solgt adskillige caféer og restaurationer her på Saxis, så hvorfor ikke dele noget af alt den gode viden og erfaring, i sidder med? Vi vil meget gerne gøre det nemmere og mere gennemskueligt hvad der egentlig skal til for at drive en café, til jer som enten har en café og gerne vil have nogle råd, eller til jer der står og overvejer om i vil åbne jeres egen café.

Når du har taget beslutningen om at du vil være caféejer, skal du gøre op med dig selv om du vil starte fra bunden, eller købe eksisterende en forretning. Der er fordele og ulemper ved begge muligheder.
Læs mere her!

Der dannede sig relativt hurtigt et billede for hvordan man driver sin café mest effektivt. Selvom vi har modtaget gode råd og erfaringer fra en del forskellige fra café og restaurationsbranchen, så er der nogle af de samme ting som går igen. Helt kort og sammenkogt kan det skæres ned til 3 skarpe råd.

Find din nye café her!

1. Hold styr på økonomien

Det kan lyde meget banalt og som en selvfølge, men det er altså noget som bliver nævnt mange gange i forbindelse med at drive café og som bliver manges død som caféejer. Det handler ikke blot om at betale sin skat og den slags, men en meget gennemgående ting i næsten alle de besvarelser vi har fået er at det kræver mere af økonomien end caféejerne selv troede.

Derfor er det en helt klar anbefaling, at man har lavet et budget med luft i og plads til uforudsete omkostninger (for dem er der mange af), og så stadig har lidt ekstra på lommen i forhold til budgettet.

2. Vær åben over for nytænkning

Noget der kan kvæle en forretning, og det gælder faktisk mange andre brancher, er frygten for at lave noget nyt. Nye idéer er utroligt vigtige at arbejde med for at udvikle forretningen, og fastholde interessen fra kunderne. Det kan være en dræber at tænke ”det har vi altid gjort”. Hvis der er noget der ikke virker, så drop det og kom i gang med noget nyt!

3. Husk dine kunder

Eller gæster som de jo hedder i restaurationsbranchen. Mennesker elsker at blive husket, så prøv så vidt muligt at huske dine stamkunder. ”Gæstens oplevelser er det du lever af”, er en sætning man skal huske i alt hvad man laver. Spørg dig selv, hver gang du er i gang med noget nyt: Er det noget der hjælper på gæsten oplevelse? Sørg altid for at dine kunder går glade fra din café/restaurant.

Ud over disse 3 råd, er der selvfølgelig nogle helt generelle og lavpraktiske ting man skal være opmærksom på. Arbejds­tiderne i café og restaurationsbranchen, kan være helt utroligt hårde, men det er som bekendt en meget generel ting hvis du gerne vil være iværksætter.

En ting der kan hjælpe i starten kan være noget som at have et ordentlig menukort. Vær realistisk over for dig selv mht. hvad dit køkken kan overskue at lave af mad. Hav hellere et lille menukort med retter du kan lave så de er friske og lækre hver gang, end et med 100 forskellige retter der ikke sidder lige i skabet.

Herudover bliver det som i alle andre brancher nævnt at netværk er utrolig vigtigt, da der unægtelig vil opstå en hel del situationer hvor man ikke lige ved hvordan man skal gribe det an.

Sidst, men absolut ikke mindst: Tro på dig selv og dit projekt!

Find din nye café her!

Værktøjskassen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Artikler som også interessere dig

Køb og salg af virksomheder udenfor Danmark Niels Ryding Olsson 2022-11-14
Hvordan prissætter man sin virksomhed? Niels Ryding Olsson 2019-08-08
Guide: Hvordan undersøger jeg om aktiverne er korrekt pri... Niels Ryding Olsson 2019-04-05
Luk virksomhed – en komplet tjekliste Niels Ryding Olsson 2019-04-02
Guide: Alt hvad du skal vide om at sælge dit varelager Niels Ryding Olsson 2019-03-21