Vi har taget en snak med Niklas fra Hypetrade, og snakket lidt med ham om hvordan hans liv har ændret sig, i forbindelse med at han er blevet selvstændig.
”Mit navn er Niklas Vinding, 23 år. I gang med Markedsføringøkonom uddannelsen, og er pt. i praktik i egen virksomhed. Hypetrade som forretningen hedder, er en consignment sneaker store.
Konceptet fungerer således at vi sælger sko for folk, som ikke selv kan overskue at sælge dem til det private segment. Vi har en stor kunde database i form af følgere på Facebook og Instagram. Derudover har vi også et normalt tøj sortiment, som henvender sig til vores sortiment. Dette er ikke second hand, men derimod direkte fra producenter.
Det smarte ved konceptet omkring skoene, er at vi ikke selv skal investere i et varelager, men derimod skaber vores kunder det egenhændigt. ”
Læs også: Undgå at spilde penge på Google Adwords
Hvad fik dig til tage springet ud i at starte selv og hvordan startede du rent praktisk?
”Rent praktisk startede jeg med en webshop, som jeg har lavet sammen med en god kammerat. Jeg er meget design/visuelt orienteret, og min kammerat er god til det praktiske i HTML delen. Så startede jeg med at sælge b2b samtidig med, hvor jeg solgte ropelaces (en specielt slags snørrebånd til sneakers med 3m refleks i) til de store danske sneakershops, bla. Rezet Store.
CVR nummeret fik jeg faktisk først 14 dage efter webshoppens start, jeg var meget motiveret og interesserede mig ikke så meget for det kedelige papir arbejde der lå bag at have egen virksomhed.”
Hvordan var processen da du skulle åbne butikken?
”Finansieringen af butikken skete igennem et stort SU lån, det billigste lån i landet og så skal det jo først betales tilbage efter endt uddannelse. Så det så jeg som bedste løsning på daværende tidspunkt.
Jeg er rigtig dygtig til markedsføring på de sociale medier, og har fanget præcis min målgruppe på disse. Hypetrade har i dag 3600 likes på Facebook og 6750 følgere på Instagram. Dette er ikke ”varm luft” følgere, men derimod alle repræsentanter fra vores målgruppe. Jeg har været meget obs på at ramme opinionslederne, for at skabe en band waggon effekt hos resten af segmentet. Dette har båret frugt, og vi har opnået en massiv kendskabsgrad på meget få måneder. Endvidere, har jeg en evne til at forstå min målgruppe, i og med jeg faktisk ser mig selv som en del af den. Jeg har fodret dem med det jeg selv ville spise, hvis man kan tale metaforisk.
Selve butikslokalet var jeg så heldig at fange igennem en kammerat, som selv ville have en butik der, men han sprang fra i sidste øjeblik – og jeg tog over. Mine forældre frarådede mig egentlig at gøre det, og det gjorde alle andre også. Jeg gik imod strømmen og fortryder intet den dag i dag.
Jeg har lavet lidt den omvendte model, normalt har folk fysiske butikker og har derfor belæg for at starte en webshop. Jeg havde en webshop med mange besøgende, endvidere er konceptet bygget på fysisk handel, så det er et must for os som virksomhed også at være repræsenteret fysisk, hvilket også kontribuerer til at skabe en ”tryghed” hos folk som benytter os online.”
Kan du komme med 3 gode råd til andre der gerne vil starte deres egen detailbutik, som du ville ønske du selv ville have fået inden du startede?
- Tro på dit/din eget koncept/butik, lad dig ikke forstyrrer af dem som taler dig ned.
- Tænk i små steps, tro ikke du bliver millionær inden for det første år. Vær realistisk, men målrettet.
- Gør hvad du kan for at stå dernede selv, det holder gevaldige lønomkostninger nede. Samtidig er du den bedste sælger af egne produkter.
Læs også: Les Deux-medstifter: ”Jeg er tilhænger af at man færdiggør sin uddannelse”
Kan du mærke en anden arbejdsglæde ved at arbejde med noget du brænder for, kontra et 8-16 job? Og hvad er arbejdsglæde for dig?
“Jeg har haft jobs i detailhandel før, som salgsassistent i bla. Samsøe&Samsøe – og ja, jeg kan mærke en overvældende glæde hver dag for at arbejde med mine egne interesser. Jeg håber aldrig jeg skal tilbage til en arbejdsgiver, og bare adlyde andre folks opgaver.
Arbejdsglæde for mig er når det ikke føles som et job, men som en fritidsinteresse, når man ikke kan stoppe med at arbejde fordi motivationen er så overvældende. Man har lyst til at stå op kl. 3 om natten når man kommer på en god idé, simpelthen for at føre den ud i livet med det samme. Det er arbejdsglæde.
Nu ved jeg godt at jeg gav rådet om at man skulle stå i sin egen butik så længe man kan. Det gjorde jeg, allerede efter 2 måneder fik jeg min første fuldtids ansatte. Han står der nu 10-18 og agerer som butikschef hos os.
En typisk hverdag for mig, starter kl. 8, med at besvarer mails, så kan jeg have et møde med et tøjmærke eller lign. Kl.10, lige pt. er vi i gang med at arrangerer et gade arrangement til Distortion, sammen med vores samarbejdspartner, CleanSneaks, så det går meget af tiden med i øjeblikket. Ellers diverse optimeringer på hjemmesiden, telefonisk kontakt med leverandører etc. – ikke én dag er ens og det er bla. det jeg elsker ved at være selvstændig.”
Hvad er det bedste ved at være selvstændig?
“Det bedste som også er skrevet foroven, er at ikke én dag er ens, man stræber efter udvikling og gør hvad man kan for at nå det næste niveau. At jeg er min egen chef og selv tilrettelægger alt hver dag.
Hvis ikke det hele skal være postivt – ja, så følger der også en masse stress med, som jeg har haft store problemer med i perioder.”
Hvad er status på Hypetrade i dag?
“Status i dag er, at jeg har fået 2 investorer på – hvor de sidste detaljer er ved at komme på plads, indtil videre har hele opstarten været finansieret af mit SU budget, så nu skal vi have en langt større produkt portefølje, så vi kan udnytte de mange tusind besøgende vi har hver måned helt optimalt. Konverterings raten skal hæves og der arbejdes på vores digitale image. Så jeg glæder mig meget til det næste halve års tid, og til at se hvor vi står henne om 1 års tid.”
Læs også: Canopy Sound om passion for produktet
Interviews Og Gæsteblogs