Finn Guldbrandsen Lund har arbejdet i IT-branchen i mere end 40 år i forskellige jobs. Han har været alt fra programmør til direktør og i dag driver han en konsulent-forretning, hvor han agerer projektleder på større IT-projekter. Nu er han nået pensionsalderen, men kan ikke sidde stille – han har derfor købt Uregiganten.dk.
“Normalt forbinder man ordet ”Iværksætter” med et ungt ofte nyuddannet menneske – her går vi så i den anden grøft. Jeg kunne vælge at lade mig pensionere; men vælger nu at starte som iværksætter. Derfor har jeg købt en virksomhed.” fortæller Finn.
Erfaren virksomhedsejer, men ny som købmand
Finns drøm var ikke blot at blive iværksætter – det var han jo i forvejen. Drømmen var mere end det:
“Min drøm om at blive virksomhedsejer er jo sådan set tidligere indfriet – jeg har i dag et APS, hvorfra jeg driver min enmands konsulentvirksomhed. Nu vil jeg prøve noget andet – jeg vil være købmand.” forklarer han og fortsætter:
“Med min alder kan jeg næppe blive på konsulentmarkedet ret meget længere, og da jeg ikke er typen, der sidder stille ret længe ad gangen, så er det, at jeg nu realiserer den omtalte købmandsdrøm (og det lugter jo stadig lidt af IT)”.
Hvordan kommer man så i gang, når man har fundet ud af hvad man gerne vil lave? Manges tilgang til det, ville nok være at gå i gang selv, men Finn tænkte smartere:
“Jeg Googlede en dag ”Virksomhed til salg”, og faldt over Saxis og kunne konstatere, at her var der et bredt udvalg af seriøse virksomheder til salg. Jeg har så igennem længere tid haft en søgeagent liggende, og pludselig en dag dukkede uregiganten.dk op.
Da jeg så det udvalg, der var på Saxis og oplevede den hastighed hvormed, der hele tiden kom nye virksomheder til salg, var jeg ret sikker på, at med tålmodighed, så ville der dukke noget interessant op – og det gjorde der så. Hurra for det :)”
Læs også: 39-årig serieiværksætter køber op i sin niche
Smartere at købe end at starte selv
Inden han fandt den rigtige virksomhed, nåede han faktisk at gå i gang med at lave sin egen virksomhed.
“Jeg var faktisk selv gået i gang med at etablere en webshop – smart2you.dk. Jeg havde lavet de første leverandøraftaler, jeg havde lavet aftale med en webshop udbyder og var i gang med at opbygge mit site.”
Da Uregiganten.dk dukkede op, var der dog alligevel ingen tvivl om at det var smartest at købe en igangværende virksomhed:
“Det ville give mig mulighed for at komme hurtigere i gang og måske undgå nogle fejl i og med, at der her var en etableret igangværende butik.”
Herefter gik det stærkt.
“Selve processen fra jeg fandt den butik, jeg var interesseret i og til vi havde indgået en aftale var relativ enkel.” siger Finn og fortsætter:
“Efter et besøg hos sælger, hvor jeg så hans lager og gennemgik hans applikation, var jeg klar til at købe, og vi endte også med en fornuftig pris og sluttede handelen. Efterfølgende har sælger været meget hjælpsom med at løse de spørgsmål, der naturligt dukker op ifbm. overtagelse. ”
Vi ønsker Finn held og lykke med hans nye tilværelse som købmand.
Læs også: Fra fængselsbetjent til FuckCancer non profit organisation – Nu er Claus indehaver af Laceless.dk
Hvem bruger Saxis?Købercases | Artikler